Share this project

Done

Share this project

Done
Et hurtigt kortspil om farlige, farlige monstre på jagt efter mennesker.
219 backers pledged DKK 36,748 to help bring this project to life.

About

Monster! Monster! project video thumbnail
Replay with sound
Play with
sound

DKK 36,748

219

Monster! Monster! er et hurtigt kortspil for to spillere. Det er let at lære, men med masser af strategi og variation.  Det er på dansk, kan spilles fra otte år og op og passer perfekt til forældre med spilglade børn. 

Spillet er designet af Mads L. Brynnum og illustreret af Mads H. Johansen. Spillets monstre stammer fra rimbogen Når en drage drager ud som Mads og Mads har lavet sammen.  

PLEASE NOTE: This project is in Danish and so is the game. I hope to release the game in English in the future, but so far it's only available in Denmark. 

Monster! Monster! forløber over tre nætter hvor spillerne sender deres monstre på jagt efter mennesker. Hver nat er der fire mennesker på menuen, og I skiftes til at spille farlige, farlige monstre ved siden af dem. Du ved ikke hvilke monstre din modstander har spillet, men bagsiden giver et spor. Når I begge har spillet fem monstre, skal de kæmpe, og de stærkeste monstre vinder. Den første der fanger fire forskellige eller tre ens mennesker vinder spillet. 

Men det er ikke nok at være stærk. Alle monstre har særlige evner som gør at du må flytte rundt på kort, bytte styrke, afsløre din modstanders monstre og meget mere. 

Sådan gør du

I hver nat (spilrunde) trækker begge spillere fem kort fra deres bunke med monstre. De skiftes så til at spille kort ud for de mennesker de vil fange. 

Man spiller som udgangspunkt monstre med forsiden nedad, men nogle af dem kan spilles synligt for at aktivere en særlig evne. For eksempel kan trolden afsløre et af modstanderens monstre (fordi den spørger hvem der tramper) mens lygtemanden kan bytte rundt på to mennesker. 

Når begge spillere har spillet deres kort, kæmper de om menneskene et ad gangen. Monstrene afsløres, og deres styrke lægges sammen. Men her spiller monstrenes evner også ind - for eksempel bytter dæmonen på magisk og snedig vis styrke med et af modstanderens monstre. Den stærkeste spiller vinder, men hvis de står lige, slipper mennesket væk og udgår af spillet. 

Efter kampene gør man klar til næste nat. Fire nye mennesker lægges frem, og hver spiller trækker fem nye kort på hånden. Spillet vindes af den spiller som først fanger tre ens eller fire forskellige mennesker. Hvis de tre nætter går uden en vinder er fundet, så vinder spilleren med flest mennesker. 

Youtube-kanalen Brætspiller har lavet en mere grundig gennemgang af spillet.  

Vi har haft spillet forbi en masse testspillere i alle aldre. Det her er hvad de siger:

"Min familie spiller riiiigtig mange spil og vi er ret kræsne hvad spil angår. Mads' monsterspil er blevet en af vores varige favoritter. Det er lynhurtigt, strategisk - men ikke for meget - og der er et historieelement. Og så er det med monstre!" 

"Spillede det med min knægt, stor succes. Datteren på 14 var ikke til monsterspil, men da hun først prøvede blev hun også bidt." 

"Det var skægt og nemt at gå til med et par 10-årige."

"Spillet er sjovt, fordi det er nemt at komme i gang med. Og fordi det udvikler sig jo mere man spiller, fordi man kan lave nye strategier." 

"Gode muligheder for taktik og nemt at overskue. Ideen med at man kan lave kvalificerede gæt på modstanderkort er ret cool." 

"Fint og sjovt lille hurtigt spil. Bestemt børnevenligt og let at lære. Og det er fint at det ikke tager så lang tid at spille. Man kan jo altid spille flere gange." 

"Det er supernemt at lære, men svært at mestre. Selv for garvede spillere er det svært at se den optimale rækkefølge at spille ens monstre i, og det gør det både meget genspilleligt og uforudsigeligt." 

"Det er sjovt og intenst." 

Spillet består af 42 kort med lækre illustrationer af zombier, uglebjørne, varulve og andre skabninger. Der er 15 monsterkort til hver spiller og 12 menneskekort at slås om. 

Vi håber på at kunne putte endnu mere i æsken - se hvad under stretch goals. 

Reglerne kan du læse lige her. Layout er på vej. 

Vores stretch goals handler om at putte mere indhold og dermed mere variation i spillet. Nye monstre gør, at du fx kan bytte mumien ud med en banshee, mens de tre bonuskort lader en erfaren spiller spille med handicap. Det kan for eksempel være hvis man som spilvant forælder er oppe mod et barn, der godt kan lide monstre. 

Alle stretch goals er nu låst op! Det sidste er en hofnar - den blandes ind sammen med menneskekortene og tæller som et hvilket som helst menneskekort. Det er selvfølgelig tænkt som en variant for øvede spillere.  







Mads L. Brynnum er spildesigner, forfatter og komiker. Han har blandt andet skrevet rim om Lovecrafts Cthulhu-mythos, en roman om unævnelige rædsler i en fiktiv provinsby nord for Holbæk og så selvfølgelig rim om monstrene man også møder i Monster! Monster! Han har tidligere designet og kickstartet spillet Madness At Midnight sammen med Richard Launius og Mr. B Games, og bogen Når en drage drager ud blev også kickstartet sammen med forlaget Calibat. Til daglig laver han (lærings)spil om emner som sektorovergange i forbindelse med diabetesbehandling, identitetstyveri, genetik, teamledelse og meget andet. 

Mads H. Johansen  er uddannet animator fra animationsskolen i Viborg. Siden 2016 har han bla. illustreret brætspil og diverse børnebøger for Calibat, Gyldendal og Ekstrabladet. Til hverdag arbejder han som tegner i mobilspilbranchen. 

Pengene fra kampagnen går primært til fire ting: produktion, moms, forsendelse og det vi meget bredt kalder "andre omkostninger". 

Produktion er den største post. Vi synes spillet fortjener en rigtig æske og kort i højeste kvalitet, og det vil sige vi skal lave et forholdsvist stort oplag i Kina. 

Moms er, nåja, moms, mens forsendelse både er shipping fra Kina til Danmark samt til Postnord for at få det ud til jer der backer. 

Endelig er der "andre omkostninger". Det dækker over løn til grafikeren og vores video guy samt gebyrer til Kickstarter, VISA og den slags. 

Risks and challenges

Det er altid en udfordring når spil skal trykkes i Kina. Men vi samarbejder med en erfaren brætspilsproducent, og spillet har ingen særlige komponenter - kort og æsker er noget de har 100% styr på.

Desuden er mit day job netop at designe og projektlede produktion af (lærings)brætspil, så selve processen er ikke ny for mig.

Learn about accountability on Kickstarter
Questions about this project? Check out the FAQ

Support

  1. Select this reward

    Pledge DKK 120 or more About $18

    1 x Monster! Monster! med selvhenter

    Du får et eksemplar af spillet. Det skal afhentes i København ifbm. release. Alle stretch goals er inkluderet.

    Less
    Estimated delivery
    38 backers
    DKK

    By pledging you agree to Kickstarter's Terms of Use, Privacy Policy, and Cookie Policy.

    Kickstarter is not a store.

    It's a way to bring creative projects to life.

    Learn more about accountability.
  2. Select this reward

    Pledge DKK 140 or more About $21

    1 x Monster! Monster!

    Du får et spil Monster! Monster! tilsendt til din adresse. Alle stretch goals og forsendelse er inkluderet.

    Less
    Estimated delivery
    Ships to Only Denmark
    115 backers
    DKK

    By pledging you agree to Kickstarter's Terms of Use, Privacy Policy, and Cookie Policy.

    Kickstarter is not a store.

    It's a way to bring creative projects to life.

    Learn more about accountability.
  3. Select this reward

    Pledge DKK 220 or more About $33

    2 x Monster! Monster! med selvhenter

    Du får to eksemplar af spillet. De skal afhentes i København ifbm. release. Alle stretch goals er inkluderet.

    Less
    Estimated delivery
    18 backers
    DKK

    By pledging you agree to Kickstarter's Terms of Use, Privacy Policy, and Cookie Policy.

    Kickstarter is not a store.

    It's a way to bring creative projects to life.

    Learn more about accountability.
  4. Select this reward

    Pledge DKK 245 or more About $36

    2 x Monster! Monster!

    Du får to eksemplarer af spillet - et til dig og et til en gave. Alle stretch goals og forsendelse er inkluderet.

    Less
    Estimated delivery
    Ships to Only Denmark
    47 backers
    DKK

    By pledging you agree to Kickstarter's Terms of Use, Privacy Policy, and Cookie Policy.

    Kickstarter is not a store.

    It's a way to bring creative projects to life.

    Learn more about accountability.

Funding period

- (21 days)